Det var en kold eftermiddag i Aarhus, da jeg første gang mødte familien fra Syrien. De havde boet her i næsten tre år, og deres lille lejlighed i Viby var fyldt med duften af krydderier og varme minder fra hjemlandet. Som dokumentarfotograf havde jeg længtes efter at fange ægte øjeblikke, ikke bare de sædvanlige portrætter, men de små detaljer i hverdagen.
En samtale der åbnede døre
Vi sad omkring køkkenbordet, og faderen, Ahmed, fortalte om rejsen over Middelhavet. Hans kone, Fatima, nikkede stille mens hun skænkede te. Børnene legede på gulvet med legetøj fra genbrugsbutikken. Det var ikke bare en interview, det var en udveksling af historier, hvor jeg også delte lidt om mit eget liv i Danmark. Deres mod og tilpasningsevne gjorde indtryk på mig.
Hverdagens udfordringer
Ahmed arbejdede som mekaniker, men savnede sine venner fra Aleppo. Fatima tog danskundervisning om aftenen efter at have passet børnene hele dagen. De talte om, hvordan skolen havde hjulpet de ældste børn med at lære sproget hurtigt, men også om de små konflikter med naboer, der ikke altid forstod deres traditioner. Jeg tog billeder af deres hænder, mens de gestikulerede, og af vinduet med udsigt til de grønne træer i gården.
En anden familie jeg mødte var fra Somalia. De boede i en lille rækkehus i Hasle, og moderen, Aisha, viste mig deres fotoalbum med billeder fra Mogadishu. Hun smilede, da hun pegede på et billede af sin mor, og fortalte om, hvordan de nu fejrer både eid og jul for at blande kulturerne. Børnene lo højt, da de viste mig deres tegninger fra skolen, hvor de havde blandet danske og somaliske motiver.
At fange øjeblikkene på film
Med mit kamera i hånden forsøgte jeg at være usynlig, mens jeg dokumenterede deres liv. Et billede af Aisha, der bager brød, et andet af børnene, der løber i parken. Det handler ikke om at vise problemer, men om at vise styrke og glæde. Senere samme uge mødtes vi igen til en fælles picnic i Mindeparken, hvor flere familier delte mad og historier.
Det er vigtigt at lytte, før man dømmer, sagde Aisha, og jeg kunne ikke være mere enig.
Disse møder har ændret min måde at se Aarhus på. Byen er ikke bare én kultur, men mange lag af historier, der flettes sammen. Gennem fotografering og samtaler håber jeg at bidrage til større forståelse mellem mennesker.
Refleksioner efter møderne
Jeg har lært, at hvert billede fortæller en historie, og at personlige fortællinger kan bygge broer. Familien fra Syrien inviterede mig til deres næste fejring, og det er noget, jeg ser frem til. Dokumentarfotografi handler om at være til stede og respektere de mennesker, man møder.